Hvad er effekten af EEG hjernetræning?

TL:DR | De fleste oplever en god effekt

Langt de fleste klienter profiterer af EEG-mental træning / neurofeedback og oplever en god effekt af et forløb.

Mange klienter oplever en betydelig symptomlindring, ligesom der i enkelte tilfælde ses en komplet symptom-eliminering, som konsekvens af en høj grad af forbedring eller normalisering af hjernens funktionalitet.

Hvis du ønsker at se feedback fra eksisterede klienter vil jeg anbefale dig at besøge siden med klienudtalelser.

Behandlingsgaratier vs forbehold

Evidens for effekt af EEG-mental træning / neurofeedback er især velundersøgt i relation til AD(H)D (Attention Deficit (Hyperactivity) Disorder), og Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at man overvejer at anvende metoden til behandling af AD(H)D kernesymptomer som hyperaktivitet og impulsivitet.

Det er meget individuelt hvornår og i hvilken grad effekten af EEG-mentaltræning / neurofeedback indtræffer. Et dysfunktionelt hjernemønster tager tid at ændre, og evnen til at optræne selvregulering og øget kontrol med disreguleret hjerneaktivitet varierer fra person til person – og foregår derfor i forskelligt tempo.

Generelt gælder, at jo mere kompleks en problemstilling er, des flere sessioner er der behov for, og som i enhver anden terapeutisk behandling, kan der ikke stilles nogen garanti for effekt.

Selvom mange symptomer i varierende grad kan afhjælpes med EEG-mental træning / neurofeedback, er træningen ikke som udgangspunktt kurativ eller helbredende.

Træningen eliminerer sjældent den fulde årsag til problemet, som oftest skal findes et meget komplekst samspil mellem gener, arv, biologi, miljø og epigenetik, som for langt de fleste hjernelidelser hverken er klarlagt eller fuldt forstået.

Kort om klinikkens indehaver

Jeg er uddannet Cand. Scient. San. samt certificeret neurofeedback behandler. Har du spørgsmål omkring EEG-mental træning, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen
Anne Sløk | Klinikindehaver

Cand. scient. san.


Master-your-mind.dk © All Rights Reserved